Historie langs Gudenåen
— åen er en af landets mest historierige naturkorridorer der ender i Gudenåparken ved Randers fjord.
Viden og historie om Gudenåen
Sådan opstod Gudenåen — istiden som arkitekt
Gudenåen er ikke opstået af sig selv. Den er et direkte resultat af den sidste istid, der sluttede for ca. 15.000 år siden. Da gletsjerne trak sig tilbage, løb enorme mængder smeltevand gennem Jylland og gravede de dybe tunneldale og brede smeltevandsdale, som åen løber i den dag i dag. Det forklarer også, hvorfor Gudenåen tager en tilsyneladende omvej: i stedet for at løbe direkte østpå mod Horsens eller Vejle — en afstand på kun 25–30 kilometer — drejer åen nordpå og tilbagelægger næsten 160 kilometer til Randers Fjord. Store bakker af sand og grus, skubbet op af ismasserne, spærrede for vandet og tvang det den lange vej mod nord.
Gudenåens udspring ved Tinnet Krat ligger 70 meter over havets overflade på den jyske højderyg — det naturlige vandskel midt på Jyllandkortet. Herfra falder åen gradvist hele vejen til Randers Fjord. På sin vej gennemløber den samtlige stadier i et vandløbs naturlige liv: fra kildevæld og smal bæk til bred å og endeligt floddelta ved udløbet i fjorden.
Navnet Gudenåen — og sagnet om Gudar
Gudenåen nævnes i skriftlige kilder første gang i 1437 under navnet Guthen. Navnet menes at være afledt af det oldnordiske ord for gud — med betydningen “den til guderne indviede”. Et folkesagn giver dog en mere farverig forklaring: En ustyrlig mand ved navn Gudar bortførte pigen Else fra hendes fars hus i Tinnet Krat, bandt hende til en kærre og kørte i indviklede sving for at forvirre forfølgerne. Pigens far søgte hjælp hos en klog mand i Tørring, som kaldte bække og kilder sammen og bad dem vise vej. Vandet nåede Gudar ved Randers Fjord — og han og hans hest druknede, mens den skønne Else slap fri. Sagnet siges at forklare åens snoede forløb.
Hærvejen og Gudenåen — to årtusinders færdselsvej
Gudenåens kildeområde på den jyske højderyg er uløseligt forbundet med Hærvejen — den oldgamle nord-sydgående færdselsrute, der i årtusinder var Jyllands vigtigste landevej. Netop fordi vandskellet mellem Gudenåen og Skjernåen lå på det smalleste og højeste punkt af halvøen, kunne rejsende bevæge sig nord-syd uden at skulle krydse nogen af de store åer. Hærvejen har tjent som handelsvej, pilgrimsrute og militærrute og efterladt sig spor i form af gravhøje, diger og vejanlæg langs hele strækningen.
Et af de mest markante anlæg er Margrethediget, der spærrede den naturlige færdselsrute ved vandskellet. Diget er formentlig ældre end Dronning Margrete den 1., der som navnet antyder, og menes at stamme fra romersk jernalder — en tid, hvor Jylland var opdelt i mindre kongedømmer, der lå i strid med hinanden.
Vandkraft og møller — Gudenåen som drivkraft
Gudenåens strøm og vandfald har i århundreder leveret energi til det omgivende samfund. Langs åens løb lå talrige vandmøller i middelalderen — de fleste er i dag borte, men møllesteder og kanalanlæg vidner stadig om deres tilstedeværelse. Klostermølle syd for Ry er et af de bedst bevarede eksempler og har rødder tilbage til Øm Klosteret.
Den mest afgørende episode i Gudenåens industrihistorie kom i 1844, da familien Drewsen valgte Silkeborg som placering for en stor, ny papirfabrik. Valget var ikke tilfældigt: familien Drewsen valgte Silkeborg på grund af Gudenåens vandmængde og vandkraft.
Åen skulle drive maskinerne, sikre vand til produktionen og fungere som transportvej for råvarer og færdige produkter. Silkeborg Papirfabrik voksede hurtigt til landets største og mest moderne, og fabrikken var i en periode ansvarlig for at producere papiret til de danske pengesedler. Byen Silkeborg voksede op omkring fabrikken — i 1846 bestod Silkeborg af 149 indbyggere, mens byen allerede i 1855 rummede 1.163 indbyggere.
Vandkraftens æra kulminerede i 1921, da Gudenaacentralen ved Tange åbnede som Danmarks eneste vandkraftværk i større skala. Et tilsvarende, mindre anlæg fulgte ved Vestbirk i 1924. Begge steder kan besøges i dag og fortæller historien om, hvordan Gudenåens energi blev omdannet til elektricitet.
Pramfarten — åen som handelsvej
Naturen langs åen — et levende økosystem
Gudenåen er levested for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter, og åens varierede naturtyper rummer en tilsvarende rig fauna. Den øvre del af åen fra Tinnet Krat til Mossø rummer noget af den mest oprindelige vandløbsfauna i Danmark — sjældne vandinsekter, der kun trives i rent, iltigt vand med grusbund og god strøm. Stallingen, en sjælden laksefisk, trives i de øvre løb, og gedde, aborre, brasen og skalle dominerer de roligere strækninger og søerne.
Fuglelivet langs åen er rigt og varieret. Rørhøg, isfugl og vandstær er knyttet til åen, mens de store enge og søer er raste- og ynglestedet for gæs, ænder og vadefugle. I Gudenåengene ved Randers er der registreret havørn og fiskeørn som regelmæssige gæster.
Gudenåens vandkvalitet har forbedret sig markant siden 1970’erne, da åen var stærkt forurenet fra industri og landbrug. Verdens første miljølov, vedtaget i Danmark i 1973, havde Gudenåen som et direkte udgangspunkt for den politiske debat om vandmiljøet. I dag er åen et eksempel på, hvad målrettet miljøindsats kan opnå.
Gudenåen i dag — friluftsliv og naturgenopretning
I dag er Gudenåen primært kendt som rammen om et af Danmarks rigeste friluftslivsmiljøer. Kanoturismen, der startede i 1930’erne, tiltrækker hvert år titusindvis af besøgende. GudenåStien er under opbygning som en sammenhængende vandresti langs hele åens forløb og forventes færdig i 2026. Langs åen arbejdes der løbende med naturgenopretning — vådområder genetableres, og projekter som Gudenåengene ved Randers har skabt nye levesteder for fugle og planter på arealer, der tidligere var intensivt dyrket landbrugsjord.
Gudenåens udspring ved Tinnet Krat er udpeget som en del af Danmarks Naturkanon — et af 15 naturområder, der er valgt som de mest repræsentative og bevaringsværdige natursteder i landet.
Videre læsning og ressourcer
For den historisk og naturvidenskabeligt interesserede er der et rigt materiale om Gudenåen tilgængeligt. Gudenådalens Museum i Bjerringbro formidler egnshistorien fra vikingetid til nutid. Museum Silkeborg rummer materiale om Papirfabrikken og byens opståen. Naturstyrelsen og OplevGudenaa.dk tilbyder digitale kort, naturguider og opdateret information om adgangsforhold og faciliteter langs hele åen.